Artikel. “kommunikationsudfordringer i parforholdet” 2. august. 2025 af psykoterapeut MPF og parterapeut Sussi Helene Hansen.
Hvis trygheden er fundamentet for et godt parforhold, så vil jeg sige, at kommunikation er hjertet i ethvert sundt parforhold.
Kommunikationen har nemlig indflydelse på, hvordan vi opfatter og tænker om hinanden – man kan sige, at det påvirker temperaturen i parforholdet.
Via kommunikationen kan vi enten øge eller svække trygheden i parforholdet.
Kommunikationen har en effekt og påvirker både trygheden, intimiteten og det som mange omtaler som ”gnisten”.
Kommunikationsudfordringer i parforholdet påvirker den grundlæggende trivsel for begge parter i forholdet.
Det er gennem samtaler, vi forbinder os, udtrykker vores behov, længsler, deler vores drømme. Anerkender hinanden, løser konflikterne og føler os set, betydningsfulde, respekteret og forstået mm. Alligevel oplever mange kommunikationsudfordringer i parforholdet, hvor det bliver svært. Oplevelser af oplever fastlåshed, hårknude eller at kommunikationen ophører og der opstår afstand og ensomhed i parforholdet.
Hvorfor er det så svært at tale sammen, når det betyder så meget?
Kommunikationsudfordringer i parforholdet – og hvad det i virkeligheden handler om, får du en større indsigt i, når du har læst med her.
Kommunikation er et af de vigtigste – og ofte mest sårbare – områder i parforholdet. Jeg hører mange par sige:
“Vi kan jo slet ikke tale sammen”
”H¤n hører ikke efter”
”H¤n kritiserer, det lyder som min mor”
H¤n svarer ikke engang, taler bare om sig selv”
eller
“Vi misforstår hele tiden hinanden.”
Men ofte er det ikke ordene i sig selv, der er problemet – men derimod de underliggende følelser, antagelser og forsvar, der gør kommunikationen svær.
Man ved fra forskning i parforhold at de fleste diskussioner opstår på baggrund af misforståelser. De opstår fordi parterne simpelthen ikke hører hinanden. Der er skruet helt ned for forståelsen.
Det er nemt at gå fra manglende forståelse til optrapningsfasen, hvor optrapningen sker i form af kritik, angreb, forsvar. Så kører skænderiet derudaf eller der bliver meget stille og måske kold luft imellem parterne.
Den anerkendte psykolog og parterapeut i emotionsfokuseret parterapi, Jette Simon plejer at sige noget i retning af, at der dybest set kun er èt problem i parforholdet. Det er, når der opstår – ”tab af kontakt”.
Hvis kontakten – forbindelsen mellem parterne opleves at være der, vil der som regel ikke være behov for diskussioner om strømperne, der ligger på gulvet eller vasketøjet ikke er hængt op. Sådanne problematikker løser sig nemmere, når der er en god kontakt og dermed en tryg kommunikation mellem parret.
Jeg gætter på, at de fleste har oplevelser med, at kommunikationen har skabt frustration. Man har ikke har følt sig forstået eller synes at partneren var møgirriterende.
Egentlig ser det ud som om, at der er mange årsager til, at kommunikationen i parforholdet kan gå galt.
Hvis du læser med videre, vil du bag hverdags eksemplerne, jeg beskriver dog, måske alligevel, få en fornemmelse af, at ”tab af kontakt”, kan have en finger med i spillet, når der opstår kommunikationsudfordringer.
Der er forsket grundigt, i hvad de stærke og langtidsholdbare par gør. Hvordan de håndterer uenigheder mm. og hvilke faktorer der har indflydelse på de parforhold, hvor forholdet gik i opløsning. Der ligger mange års anerkendt forskning bag, så der èr forskningsbaseret viden om, what to do.
Derudover ved man fra dyreforsøg og observation af børn og voksne, at opvæksten har betydning for det man kalder vores tilknytning. Man kan ret forenklet sagt være trygt eller og utrygt tilknyttet. Der findes fire tilknytningsstile. Disse er foranderlige og kan ændres via nye erfaringer og relationen til partneren.
Jeg beskriver ikke de fire tilknytningsstile og uddyber ikke tilknytningens betydning direkte men beskriver derimod, hvordan vores triggere påvirker relationen. Dette har nemlig en vis sammenhæng med vores tilknytningsmønster.
John Gottman, den anerkendte parforholdsforsker gennem 40 år, fandt ud af, at måden man indleder en samtale på, har en afgørende betydning for udfaldet. Altså hvordan samtalen ender.
På baggrund af adskillige videooptagelser af par mm. viste Gottmans studier, at allerede de første minutter af samtalen er afgørende for udfaldet.
Startes samtalen hårdt op med sarkasme, kritik og lign. er sandsynligheden for et positivt resultat meget lille. Dette på trods af at parterne prøver at være konstruktive undervejs.
Hvis vi forestiller os et par, der vil drøfte et følelsesmæssigt svært emne.
Parterne ser forskelligt på tingene og partner A lægger lidt hårdt ud, fx fordi vedkommende vil sikre sig, at partneren forstår vigtigheden af .. Det har dog ikke den ønskede effekt, fordi partner B reagerer på partner A´s toneleje, hektiske stemning og underliggende kritik.
Det får partner B til at reagere med forsvar eller angreb. Det vil typisk få partner A til at skrue yderligere op for ”musikken” og så er optrapningen i gang.
Ifølge Gottman ender ca. 91-94 % af alle diskussioner på samme måde som de startede.
Derfor er en vigtig faktor, hvordan du begynder din samtale med din elskede.
Vi er alle præget af vores opvækst, tidligere erfaringer, personlighed og temperament. Nogle er vokset op i hjem med meget snak og åbenhed, hvor det var vigtigt at få talt ud, mens andre har lært at tie stille og “holde fred”. Når to forskellige kommunikationskulturer mødes, kan der opstå misforståelser og frustration.
Vi har gennem livet gjort os forskellige erfaringer med, hvordan ”man taler om ting”.
Måske er du vokset op med en lyttende forældre, der var rar at tale med eller der var højlydte diskussioner og følelsesudtryk. Måske er din partner vokset op med forældre, der ikke var så spørgende og lyttende eller med decideret tavshed og konfliktskyhed.
Det kan give udfordringer, når to mennesker med meget forskellige mønstre danner par.
Eksempel:
• Line vil gerne “tage tingene med det samme”, fordi hun hader uvished.
• Martin har lært at “sove på det”, og føler sig overrumplet, når Line presser på.
Resultat: (Tab af kontakt) Hun føler sig ignoreret – han føler sig invaderet.
Det handler ikke om ond vilje, men om forskellige værdier og mønstre.
Når vi har kendt hinanden i noget tid, begynder mange af os at tro, at vi ved, hvad partneren mener, uden at tjekke op på det.
Vi tænker heller ikke, at partnerens synspunkter kan have ændret sig. I øvrigt mener vores partner ikke altid det samme som os selv, men undlader at kommentere for ikke at skabe afstand.
En anden, almindelig faktor er, at vi tolker på partnerens blikke, tonefald og tavshed. Vi reagerer så på vores egne forestillinger snarere end på, hvad der faktisk blev sagt.
Tidligere erfaringer fra barndommen, skoleforløb, tidligere parforhold har påvirket os. Det kan have indflydelse på, hvordan vi kommer til at opfatte det, partneren siger. Det kan skaber misforståelser og kommunikationsudfordringer – og tab af kontakt.
Kommunikation fejler ofte, når vi ikke undersøger intentionen bag hinandens ord.
Eksempel:
• Partner A: “Er du sikker på, du skal tage den opgave også?”
• Partner B hører: “Du tror ikke, jeg kan finde ud af det.”
Men Partner A mente egentlig: “Jeg vil bare passe på dig – du har så meget om ørerne.”
Vi reagerer vi ikke kun på det, partneren siger – men også på det, som det trigger i os selv. De fleste har, qua tidligere oplevelser, følt sig talt ned til, forladt, nedprioriteret, afvist eller kritiseret.
På baggrund af tidligere oplevelser, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om, kan selv tilsyneladende små ting fra nuværende partner derfor udløse en større indre reaktion.
Eksempel:
• Din partner: “Du har da også været meget fraværende i dag.”(længsel efter kontakt)
• Du hører (ubevidst): “Jeg er ikke god nok. Jeg er en dårlig kæreste. Jeg kan aldrig gøre X tilfreds”
Så du går i forsvar – eller trækker dig.
Bag mange konflikter ligger der sårbarheder som følelsen af skam, frygt, uopfyldte behov og længsler – som sjældent bliver sagt højt.
I en travl hverdag med job, børn og praktiske opgaver bliver nærværende samtaler ofte nedprioriteret. Kommunikationen reduceres til logistik. Det kan være svært at mærke den dybere forbindelse til partneren, hvilket nervesystemet registrerer som tab af kontakt.
Hvis det føles risikabelt at åbne op – fx fordi tidligere samtaler er endt i skænderier eller afvisning – undviger man måske vigtige emner.
Stilhed, og det som partneren måske tolker som ligegyldighed, fungerer som et skjold mod at vise sårbarhed. En måde at beskytte sig på.
Stilhed kan også være et forsøg på at passe på parforholdet. Intentionen kan være et forsøg på at regulere sig på for at undgå at reagerer med vrede.
Alle mennesker har nogle usynlige ”blå mærker”, det er sårbarhederne.
Det handler om ting fra fortiden og fra samfundsnormer, som påvirker os. Fx har fået os til at føle os små, magtesløse, forkerte mm.
Når vi føler os kritiserede, misforståede eller afvist af vores partner, aktiveres vores gamle forsvar.
Vi reagerer typisk ved at trække os, går til modangreb eller lukker af. Den adfærd reagerer vores partner så på, fordi det vil trigge noget i vedkommende og rammer ned i dennes usynlige blå mærker. Det fører hurtigt til negative kommunikationsspiraler, hvor begge parter føler sig alene uden kontakt.
I emotionsfokuseret parterapi (EFT) taler man om den negative cyklus og mønsteret. Forestil dig et uendelighedstegn, hvor parterne ligesom sidder fast. De har brug for at lære, hvordan de undgår at træde derind -og hvordan de finder ud igen, hvis de havner derinde.
Det er typisk noget af dét, veluddannede parterapeuter kan hjælpe par med. Det tager tid, altså flere sessioner, fordi det sjældent lader sig quick-fixe, fordi der er øget risiko for tilbagefald ved for få sessioner terapi.
De fleste skænderier opstår på baggrund af misforståelser. I stedet for at lytte forsvarer vi os, forklarer eller retter den anden og det føler ingen sig hørt eller forstået af.
Eksempel:
• Partner A: “Jeg føler mig ensom, når du arbejder så meget.”
• Partner B: “Jamen, det er jo for vores skyld, du kunne da også finde på noget at lave, du kunne da for eksempel”
Den ene forsøger at dele en følelse her – den anden svarer med forklaring, forsvar, modangreb og råd. Begge parter ender med at føle sig forkerte og synes, at den anden er et fjols! Der opstår tab af kontakt.
Mange par havner i et mønster, hvor samtaler hurtigt bliver til kritik, forsvar og bebrejdelser. Når det sker, går vi fra at være et team, et par der er på samme side til at være modstandere.
Man kan sige, at parret havner i en negativ spiral, hvor ”Vi” bliver til ”Du” .
Eks. på en negativ spiral:
• Partner A: “Du rydder aldrig op.” (kritik)
• Partner B: “Du skal altid finde fejl ved mig.” (forsvar)
• A: “Det er jo sandt – du tager ikke ansvar.” (forstærket kritik)
• B: “Så kan jeg også bare lade helt være, det nytter jo ikke noget.” (tilbagetrækning eller modangreb)
Ingen føler sig hørt – begge bliver følelsesmæssigt fjernere med risiko for, at de mentalt forsvinder ud på hver deres Ø. På øen kan man trække vejret igen. Men her mærkes også effekterne af, at der er opstået tab af kontakt, som kan føles smertefuldt indeni.
Sker dette for tit uden reparationer mellem parterne, så bliver det vanskeligere at nærme sig hinanden igen og genetablere forbindelsen. Resultatet fører ofte til et stærkt udfordret parforhold, med skænderier eller forsøg på at ”overleve” med projekter, tv mm.
Eller det fører til et brud en dag.
Ydre faktorer som økonomisk stress, arbejdspres, uddannelse. Svigerfamilier, børn, kæledyr, husprojekter og hverdagslogistik lægger et usynligt låg af belastning over hverdagen. Det betyder, at mange små samtaler, der kunne være hyggelige bliver farvet af uro eller ubearbejdet frustration. Dette påvirker evnen til at være åben, nysgerrig og venlig i tonen.
Økonomisk pres påvirker ikke bare budgettet – det påvirker også stemningen. Bekymringer om penge skaber indre uro – som ofte kommer ud som irritation, kontrolbehov eller bebrejdelser:
• En partner føler sig stresset fordi der ikke er penge til ferie – men i stedet for at sige det ærligt, kommer det ud som kritik:
“Du bruger penge, som om vi er millionærer.”
Skjult budskab: “Jeg er bekymret, presset. Jeg vil gerne have tryghed.”
Krævende arbejdsliv kan føre til mental frakobling, mindre energi til nærværende samtaler, hvilket kan opleves som ligegyldighed.
• En partner kommer træt hjem og svarer med et “mmh”, når den anden spørger:
“Hvordan var din dag?”
Bag svar som ”mmh” kan trætheden have overtaget evnen til at være til stede. Men det siges ikke højt og derfor oplever partneren afvisning. Den ene forsøgte at skabe kontakt ved at sende en lille bold over til den anden, som ikke greb den. Det kan opleves som ligegyldighed.
Ifølge den anerkendte forsker i parforhold John Gottman er der i langtidsholdbare og sunde parforhold observeret en adfærd, hvor der for hver 5 kontaktforsøg max. er 1 afvisning, hvor partneren ikke rigtig får svaret eller kigger væk. Parforholdets succes afhænger af balancen mellem positive og negative interaktioner. En sund ratio er mindst fem positive interaktioner for hver negativ.
Bliver der kun responderet positivt på ca. 20% af din partners forsøg på at indlede en snak? Så stiger sandsynlighed for kommunikationsudfordringer og brud, hvilket understreger vigtigheden af, at respondere på hinandens kontaktforsøg.
Når samtalerne i parforholdet mest handler om indkøb, børnehentning, rengøring og “hvem tager opvasken”, er det let at miste følelsen af kontakt. Man bliver som to logistikassistenter i stedet for et kærlighedsteam:
• En partner siger: “Husk, du skal hente Sofie kl. 15.”
• Den anden svarer: “Det ved jeg da godt!” – i en hård tone.
Det lyder måske som irritation over en praktisk ting – men handler tit om en dybere følelse af ikke at være i synk. Ikke at slå til, at være alene om ansvaret eller at længes efter en anden type kontakt.
Forholdet til svigerforældre kan være en understrøm i mange parforhold, hvilket kommer til udtryk hverdagen – især hvis grænserne ikke er tydelige.
Svigerfamilien blander sig måske i jeres økonomi, børneopdragelse, valg af uddannelse mm. Den ene partner synes måske, at det er ok, at familien blander sig og det gør den anden ikke.
Der kan være forskellige værdier hos parret og det kan udløse stærk ubehag, at skulle bede sine forældre om at blande sig udenom.
Der er mange jokes om svigerdøtre og svigermødre, som handler om, at den relation ofte er udfordret. Der tales om, at især mange svigermødre har svært ved at ”give slip” og forstå at sønnike er blevet en voksen, der kan træffe egne beslutninger. Dette får svigerdatteren til mildest talt at ryste på hovedet. Det kan udfordre kommunikationen mellem parret, hvor det, der siges, dækker over noget mere sårbart.
Eksempel:
• Partner A siger: “Skal vi virkelig igen til din mors fødselsdag?”
• Partner B hører: “Du respekterer ikke min familie.”
Men det kunne også handle om et behov for grænser, tid sammen, eller at føle sig valgt og betydningsfuld af sin partner
Jeg ved, at vi alle fra tid til anden oplever perioder med udefrakommende pres, hvilket helt sikkert påvirker den enkelte og dermed parforholdet.
Kommunikation i parforholdet handler ikke kun om hvordan vi taler – men også om hvornår og under hvilke vilkår.
Mange par oplever, at de taler dårligere sammen, når de er under pres. Det er ikke mærkeligt – det er menneskeligt.
Ydre pres skaber kommunikationsvanskeligheder fordi pres aktiverer og belaster vores nervesystem. Vi går i overlevelsesmode frem for forbindelse:
• Vi bliver hurtigere irriterede
• Vi tolker mere negativt
• Vi bliver enten kontrollerende eller undvigende
• Vi mister evnen til at være nærværende og nysgerrige
Med andre ord:
Når livet larmer udenfor, bliver det svært at høre hinanden indefra og det skaber afstand i parforholdet, som resulterer i kommunikationsudfordringer.
Et af de hyppigste problemer i parforhold er, at vi bliver fastlåst i, hvem der har ret, fremfor at anerkende, at vi bare oplever ting forskelligt. Når vi forsøger at “korrigere” hinandens oplevelse, kommer vi til at afvise snarere end at forbinde os.
Det er normalt med forskellige oplevelser af samme situation. Det betyder ikke, at én af jer tager fejl, ér forkerte – men at I har forskellige perspektiver, som begge er gyldige. Normaliser og accepter dette.
Diskussion om den ene var fraværende til en middag.
• Partner A: “Du sad med telefonen og virkede totalt uinteresseret.” (føler sig afvist)
• Partner B: “Det passer ikke – jeg skrev kun én besked.”
Sådan træder i ud af dansen eller mønsteret:
A: “Det lyder til, at vi oplevede aftenen forskelligt. Jeg oplevede dig som fraværende, og du oplevede det ikke sådan. Jeg havde vist brug for at mærke dig”. Partner B ville måske have spurgt omsorgsfuldt ind eller fortælle, at det ikke var hensigten, at virke uinteresseret.
Parret kunne have startet samtalen med at A havde udtrykt det vedkommende længes efter i stedet for det, partner B oplevede som kritik.
Det kan være svært at mærke sine længsler og udtrykke dem, derfor er det nemt at få sagt noget, som kan opfattes kritisk.
Situation: Den ene føler sig presset.
• A: “Du hjælper aldrig til – jeg står med det hele selv.”
• B: “Nej, jeg vaskede tøj og lagde det på plads i går.”
Prøv at forstå hinanden.
A: “Jeg kan høre, du føler dig overbelastet. Jeg havde en anden oplevelse, men det gør ikke din følelse forkert. Skal vi se på, hvordan vi kan fordele det mere tydeligt.”
B kunne responderer med: ”Jeg var spids, Jeg er udmattet og har brug for ..”
Sæt jer sammen og vælg en konkret episode, som i husker forskelligt.
Øv jer i at fortælle hver jeres version – uden at bebrejde, afbryde eller rette på hinanden.
I skal lytte med det formål, at forstå hinandens perspektiver og det gør ikke noget, at i ser forskelligt på det, det er helt normalt.
Formålet er ikke at blive enige om noget men derimod at forstå!
Det er en øvelse, hvor i kan afprøve hvordan det virker, når i møder hinanden fra et blødere sted (taler uden kritik, anklager) og har fokus på forståelse frem for enighed.
Prøv at spørg hinanden på skift:
• “Hvordan oplevede du det?”
• “Hvad følte du i situationen?”
• “Hvad tror du, at du havde brug for?”
Når skænderier er afslutningen på forholdet, handler det sjældent kun om nogle konkrete skænderier. Det handler mere om et længerevarende mønster af destruktiv kommunikation, mangel på reparation og følelsesmæssig afstand.
Hvis par når dette punkt, er der dybest set tre veje parret kan vælge:
1. At Gøre en sidste indsats – fx med parterapi eller selv gøre en indsats med konkret strategi for at vende mønstrene, hvilket kan være vanskeligt og kræver vilje og vedholdenhed.
Det er af stor betydning at vælge at gå helhjertet og seriøst ind i denne proces og kunne kigge på sig selv og sin egen andel i det som foregår, dette for bedre at forstå kompleksiteten så der kan skabes noget bedre fremadrettet.
2. At acceptere, at forholdet er slut – og fokusere på en så respektfuld og ordentlig afslutning som muligt.
3. At gøre ingenting – leve som i plejer og fortsat mærke ubehag indeni, mens i bevæger jer længere væk fra hinanden.
Måske forsøger i at dulme ubehaget med forskellige aktiviteter uden for hjemmet eller med evige nye husprojekter i hjemmet, tv serier, flirten med andre, utroskab, alkohol, stoffer mm.
At gøre ingenting er også et valg. Et forsøg på at håndtere den følelsesmæssige smerte, som er forbundet med ikke at føle sig elsket og som ikke løser kommunikationsudfordringer men snarer øger sandsynligheden for det endelige brud på et tidspunkt.
Hvis du ønsker at skabe forandringer og opnå en bedre kommunikation, så prøv at forestil dig kommunikationen som en relationel muskel. Den har brug for øvelser, træning, gentagelser – så den bygges op og vedligeholdes.
God kommunikation kommer ikke af sig selv.
Det kræver øvelse, bevidsthed og viljen til at være både tydelig og sårbar. Men det behøver ikke at være for sent at skabe en ny måde at tale sammen på, selvom i måske har diskuteret en del og har gjort det længe.
Hver ærlig samtale med forståelse, hvert oprigtigt kærligt og nysgerrigt spørgsmål, hvert et lille “jeg savner dig” påvirker den relationelle muskel og er en invitation til at finde hinanden igen.
Ønsker du mere viden og inspiration med konkrete redskaber til hvordan i kan forebygge kommunikationsudfordringer eller skaber en bedre kommunikation i parforholdet? Så vil jeg anbefale dig at læse del to af denne artikel, som hedder ”Skab god kommunikation i parforholdet.”
Jeg har også skrevet disse: “Genfind lyst og nærhed”, her finder du viden, inspiration og øvelser.
“Manglende sexlyst”, her får du kendskab til de faktorer, der påvirker lysten og inspiration til hvad du kan gøre.
“Få mere sexlyst,” handler om hvordan man kan få mere sexlyst, hvis der er et ønske om dette.
Følg mig gerne på instagram: parterapeut-sussihansen.
Her finder du forskellige temaer, viden, inspiration og konkurrencer hvor du kan vinde gratis terapi mm.
Indholdet på instagram er kogt ned, lidt som en maggi terning og henvender sig til mennesker i parforhold og til singler.
Er der et ønske om terapi så skal du eller i være så velkomne i min praksis.
Du kan kontakte mig for at booke en tid ved at skrive til sussi@parogpsykoterapi.dk eller udfyld kontaktformularen, du kan klikke her.
Inspiration og viden i denne artikel stammer fra teoretisk viden og praksiserfaring.
Anvendte kilder:
– John Gottman parterapeut og forsker med mere end 40 års erfaring. J. Gottman er respekteret for sin forskning i parfold og hvad der især kendetegner det sunde og langtidsholdbare parforhold.
Hans viden og resultater er anvendt verden over. Han og husturen Julie Gottman har udgivet adskillige bøger, artikler og you-tube videoer mm.
– Jette Simon, den anerkendte psykolog og parterapeut, der bragte den emotionsfokuseret parterapi til Danmark. Jette Simon uddanner parterapeuter, afholder workshops og har medvirket i “vi kæmper for at overleve” – parforhold i krise. Derudover har Jette Simon arbejdet sammen med Sue Johnson, som er kendt som “moderen” af EFT.