Angst er en naturlig reaktion på noget, der opleves eller føles farligt. Angsten er med til at sikre, at du reagerer hurtigt og instinktivt, fx ved at flygte fra situationen eller ved at gøre klar til at forsvare sig.
Den specifikke definition på angst er en række neurotiske og stressrelaterede tilstande, der ikke er psykotisk. Angst kan udløse voldsomme reaktioner på oplevelser, der ikke er faretruende som fx åbne pladser, togtur mm. Der kan også opleves OCD fx i forbindelse med sociale situationer.
Ifølge undersøgelser lever 135.000 danskere med angstlidelse og angst er årsag til 12% af alle psykiatriske indlæggelser. Der er flest med angst i aldersgruppen 25-44 år. Størstedelen af nye tilfælde af angst ses blandt de unge 16-24 årige.
Angst kan føles som ubehag og frygt i kroppen, der kan være tale om svære eller lettere symptomer. Det kan dreje sig om, at du har oplevet angst en enkelt gang eller flere gange og nu er bange for, at du kommer til at blive begrænset i dit liv. De fleste kender til en eller anden form for følelse af ubehag, frygt eller angst det kan være i forbindelse med at skulle holde en tale, få rodbehandlet sin tand, gå til eksamen eller gå til en jobsamtale mm.
Andre oplever at angsten fylder væsentligt mere og påvirker livskvaliteten og sætter begrænsninger for det liv man længes efter at leve. Det kan påvirke humøret, selvopfattelsen og det kan opleves som invaliderende.
Måske oplever du nogle af nedenstående symptomer
Typisk har man lyst til at flygte og komme væk fra situationen. Det er også almindeligt, at man måske begynder at undgå forskellige situationer eller steder, fordi man er bange for at det udløser angst.
Angsten for at blive angst kan i den grad være selvforstærkende og kan være med til at fastholde dig i en ond spiral.
Det kan handle om flere forskellige stressorer. Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Det kan være et udefra kommende pres, som er arbejdsrelateret fx nyt job, nye eller uoverskuelige arbejdsfunktioner, ny chef. Ubehag og angstsymptomer kan også vokse af at have en indre følelse af ikke at slå til, ikke at føle sig god nok ligesom det kan dreje sig om mobning eller følelsesmæssig omsorgssvigt i barndommen.
Angst kan også udløses af skilsmisse, økonomisk pres og deraf uvished om fremtiden.
At leve i et uforudsigeligt parforhold med psykisk eller fysisk vold eller misbrug påvirker følelserne og kan udløse angstsymptomer. Effekten af utroskab kan også føre til angstsymptomer for den ene eller begge parter.
Mange unge i aldersgruppen 16-24 år oplever livet som en fiasko, fordi de kan have en oplevelse af ikke at leve op til samfundsnormerne om at klare sig på en bestemt måde med fx uddannelse, job og venner osv. Der kan også være tale om at være bange for at skuffe andre fx familien eller skuffe sig selv. Der kan være en indre selvkritisk stemme, der fylder bl.a. fordi det er svært at leve op til de usynlige krav, som samfundsnormerne er en del af.
Ifølge undersøgelser viser psykoterapi sig at være virksomt mod angst.
Hvis du kommer i terapi hos mig, arbejder vi på at nedbringe de symptomer og begrænsninger, du oplever.
Vi taler om, hvad der er vigtigt for dig og hvad du gerne vil have skal være på en anden måde. Vi taler også om, hvad du har oplevet kan være en smule virksomt at gøre.
Vi folder din historie ud om dig og angst. Vi afdækker, hvornår det startede, hvornår du oplever at angsten kommer på besøg, i hvilke situationer den viser sig i dit liv og hvad der særligt trigger dig.
Vi arbejder på at finde ud af, hvor angsten kommer fra og hvordan du kan håndtere den Det kan være gavnligt at lære dig nogle teknikker til at berolige dig selv, ligesom det vil være gavnligt at træne din opmærksomhed, så du lærer nogle strategier for ikke at sidde fast i angstproblematikken.
I forbindelse med angst arbejder jeg narrativt. Jeg bruger også elementer fra den emotionsfokuseret terapi (EFT) ligesom jeg bruger greb fra den metakognitive terapi. Såfremt det giver mening for dig kan vi også bruge bl.a. ”eksponerings øvelser”, som ofte benyttes i kognitiv adfærdsterapi mod angst.
Afhængig af sværhedsgraden kan nogle have behov for medicinsk behandling i en periode, hvilket din læge vurderer sammen med dig.
Du kan booke en tid, klik her.