Skab god kommunikation i parforholdet
Artikel; “Skab god kommunikation i parforholdet” 2. august. 2025 af psykoterapeut MPF og parterapeut Sussi Helene Hansen.
Indledning
Når der opstår kommunikationsudfordringer handler det ofte om, det man i emotionsfokuseret parterapi (EFT) kalder for, ”tab af kontakt” mellem parret.
Derudover ved man fra forskning i parforhold, at de fleste kommunikationsproblemer opstår på baggrund af misforståelser.
At over 90% af samtalerne slutter på samme måde som de begyndte. Dvs. hvis i starter en samtale med kritik, angreb, vrede så er der ret stor sandsynlighed for, at i afslutter på samme måde eller forværre tingene.
Skab god kommunikation i parforholdet eller løs eksisterende kommunikationsudfordringer, så er de før nævnte faktorer vigtige brikker i puslespillet. Det drejer sig om:
Tab af kontakt
Misforståelser
Opstart af samtaler
Ønsker du mere indsigt og viden om ovenstående faktorers betydning for kommunikationen i parforholdet.
Så anbefaler jeg, at du læser min artikel: Kommunikationsudfordringer i parforholdet. Det vil give dig et større indblik i, hvad kommunikationsudfordringer i parforholdet i virkeligheden handler om. Det er et godt udgangspunkt for at kunne afhjælpe problematikken.
At forebygge kommunikationsudfordringer handler ikke om at tale perfekt sammen eller at undgå uoverensstemmelser. det handler om, at skabe nogle trygge rammer og gode vaner for samtale.
Hvis I oplever, at kommunikationen er blevet svær, er det vigtigt for parforholdets trivsel at reparere – og det kræver handlinger og mod.
I artiklen får du eksempler og inspiration til, hvordan i skaber god kommunikation i parforholdet -og hvad man kan gøre, når den bliver udfordret.
Nogle par vil finde det brugbart. Andre vil finde det for vanskeligt og mere trygt og givende at få støtte hos en parterapeut, som skaber de trygge rammer, beroliger og skaber forståelse for begges perspektiver.
Hvordan starter vi en samtale og undgår, at det udvikler sig til konflikt?
Mange konflikter starter med en hård opstart, hvor den ene part indleder samtalen med kritik, bebrejdelser eller negativitet.
De fleste samtaler slutter på samme måde som de startede. En hård opstart sætter straks den anden partner i forsvarsposition i form af et modangreb eller trækken sig. Dette øger sandsynligheden for, at samtalen vil eskalere til en egentlig konflikt.
Du kan tænke over hvordan din egen reaktion ville være såfremt din partner sagde noget af nedenstående:
• “Du hjælper aldrig til herhjemme!” (kritik)
• “Det er typisk dig at glemme vores aftaler!” (bebrejdelse)
• “Jeg forstår ikke, hvordan du kan være så egoistisk!” (angreb på karakteren)
At begynde en samtale på denne måde skaber en reaktion hos den anden partner. Der vil typisk ske en optrapning af konflikten, hvor faserne i kommunikationen ofte ser således ud:
1. Optrapning
Parret begynder at konkurrere om, hvem der har mest ret. De taler måske højere, hurtigere, bruger sarkasme eller skifter emne for at angribe hinanden på nye måder. Det kan også være at den ene allerede nu lukker ned og bliver stille, hvilket får den anden til at reagere med frustration.
2. Overvældelse/Flooding
Den ene eller begge parter føler sig nu så følelsesmæssigt overvældede, at deres nervesystem går i det man kalder for “kamp eller flugt”-tilstand. Reaktionen kan være vrede, angreb, gråd, forlader rummet eller lukke helt ned, freeze tilstand, ingen kontakt.
3. Negative mønstre gentager sig
Hvis et par ikke bryder mønsteret, kan de ende ud med ingen kommunikation eller i gentagne konflikter. I begge oplever de sig ikke forstået, hvilket forstærker deres negative syn på hinanden.
Denne måde at kommunikere på er selvsagt uhensigtsmæssig og skader relationen mellem parterne.
Parforholdets overlevelse
Når et negativt eller fastlåst kommunikations mønstre gentager sig over tid, uden at blive løst, begynder parforholdet at blive udfordret. Det ødelægger kontakten imellem parret og det bliver vanskeligere at finde tilbage til tryghed, gode snakke og forbindelsen – connection.
Det er et meget smertefuldt sted at være, som kan resultere i et brud på et tidspunkt.
Den anerkendte parforholdsforsker gennem 40 år John Gottmans forskning viste, at par der nærmer sig et brud, typisk ender ud med det han kalder ”The Four Horsemen.” (De Fire Apokalyptiske Ryttere), som stammer fra bibelen og symboliserer fire stærkt destruktive og ødelæggende kræfter som; nederlag, krig, sult og død.
I kommunikations sammenhæng viser det sig som:
Kritik (“Du gør aldrig noget rigtigt”)
Defensivitet (“Det er ikke min skyld! Det er dig, der er urimelig!”)
Foragt (“Du er så doven og uansvarlig” ”Jeg er træt af dig, gider dig snart ikke mere”)
Tilbagetrækning/Stonewalling (Ignorerer, trækker sig væk, stopper med at lytte)
De to øverste er de mest almindelige og forekommer i et eller andet omfang, af og til, i de fleste parforhold.
De to nederste er de værste for parforholdets overlevelse. Sidder parret fastlåst i den måde at kommunikere på, så er det med til at øge sandsynligheden for parforholdets afslutning.
Skab god kommunikation i parforholdet sådan
Som nævnt i indledningen, er én af de vigtige brikker, måden samtalen indledes, fordi den påvirker udviklingen og afslutningen.
De to andre vigtig brikker var ”misforståelser” og ”tab af kontakt” – vigtigheden af at genetablerer kontakten.
Strategier for konstruktiv konflikthåndtering:
Starte blidt. Begynd samtaler med blide og ikke-bebrejdende udsagn for at undgå at sætte partneren i forsvarsposition f.eks.: “Jeg har sådan brug for en snak med dig. Det handler om, at jeg kommer til at føle mig udmattet, når jeg står med alle de praktiske ting. Kan vi finde en bedre løsning sammen?”.
Lyt aktivt og spejl partnerens følelser. I stedet for straks at forsvare sig. Når partneren siger noget, der skaber irritation eller rammer ind i dårlig samvittighed eller følelsen af uretfærdighed hos dig, så prøv at gentag noget af det partneren siger og spørg om du har forstået det rigtigt.
Det er vigtigt at spørge ind og prøve at forstå, for at undgå misforståelser.
I skal forstå hinanden før i kan løse noget.
Forstå, hvad din partner virkelig mener, fremfor løsninger og irettesættelser, for at undgå misforståelser.
Brug reparationer.
Kommunikationsudfordringer, handler ofte om at parret har mistet kontakten til hinanden. Det får menneskers nervesystem til at reagere.
Reparationer er en god måde at berolige hinanden og genetablere kontakt.
Hvis samtalen er på vej ud i konflikt så prøv at erkend dit eget bidrag og ansvar. Sådan kan i nærme jer hinanden igen og genskabe tryghed og kontakt.
En undskyldning og et varmt omsorgsfuldt blik kan gøre en stor forskel.
For nogle kan en berøring genetablere kontakten.
Andre har succes med at bruge humor, ikke på bekostning af partneren.
En reparation er også at sige; “Jeg elsker dig stadig, selvom vi er uenige.”
indfør en ”beroligende gestus”, der afbryde det negative mønster.
Hvad gør vi, når vi kører op?
Det er svært helt at undgå situationer, som kan udvikle sig til uoverensstemmelser og af og til eskalere dette. Hvis det sker er der alligevel mulighed for at bremse situationen.
I kan:
Berolige jer selv. Hvis i er blevet aktiveret, urolige, vrede, ophidset osv. Så er det virksomt at tage en pause. Gerne en pause på mindst 30-40 minutter for at sikre, at nervesystemet er kommet i ro. Det tager nemlig tid at falde ordentligt til ro igen. Nogle har gavn af at bruge en afslapningsteknik.
Når der er behov for pausen så aftal, hvornår i skal fortsætte samtalen senere eller i morgen. Brug herefter en blid opstart, fordi det er nemt at ryge tilbage i konflikt.
Der kan være læring i -og mulighed for at handle anderledes en anden gang, hvis i fx. prøver at tale om nogle af de vanskelige konfliktsituationer i har oplevet.
I kan:
Evaluere. I fredstid, kan aftale at tale om hvordan i klarede en af de svære samtale – ikke om indholdet fra temaet, men mere om, hvad i hver især gjorde som fungerede og var hjælpsomt og støttende for samtalen.
I kan også tale om det, som blev svært og ikke fungerede under samtalen, med fokus på det man selv kom til at bidrage med i kampens hede.
Ved at implementere ovennævnte strategier kan nogle par vende konflikter til muligheder for dybere forståelse og forbindelse, hvilket styrker forholdet over tid.
Prøv at have et mildt blik på jer selv og husk på, at der skal en hel del øvelse til inden man bliver god til noget – det tager tid, kræver handlinger og der er brug for mange gentagelser.
Forebyggende strategier
1. Skab tid og rum til samtale
Aftal faste tidspunkter, hvor I taler sammen – uden telefoner, tv eller forstyrrelser. Det behøver ikke være længe, men det skal være nærværende. Et fast ugentligt “tjek ind”, hvor i bruger tid sammen og får talt, hygget jer eller andet, med hinanden kan gøre underværker.
2. Øv jer i at lytte med nysgerrighed
Lyt ikke for at svare – men for at forstå. Giv plads til hinandens perspektiv uden at afbryde eller forsvare jer. Positiv nysgerrighed kan være den korteste vej til kontakt.
3. Tal ud fra jer selv – ikke om den anden
Brug “jeg-sætninger”, som fx: “Jeg føler mig usikker, når vi ikke får talt sammen i flere dage” i stedet for “Du ignorerer mig jo altid”. Det åbner for dialog fremfor forsvar.
4. Normalisér forskellighed
Det er normalt at opfatte ting forskelligt, så undersøg forskellene med respekt og åbenhed.
5. Skab en kultur for små reparationer
Sig undskyld, når du mærker, at du blev kritisk eller gik for hårdt til din partner. Spørg: “kan vi prøve igen?”. Små reparationer er med til at genetablere en tryg kontakt.
Hvad er en ”trigger”?
Vi har dem alle sammen og de stammer fra vores opvækst og livserfaringer gennem barndommen, i skolen, tidligere parforhold og så har kulturen med forskellige samfundsnormer også påvirket os.
Man kan sige, at vi alle har nogle usynlige, følelsesmæssige ”blå mærke” – triggere som de også kaldes. Det gør pokkers ondt, når en af disse blå mærker rammes og det går hurtigere end du kan nå at stoppe, det du mærker og det som opstår i indeni dig i det sekund, hvor du rammes. Det er lidt ligesom at nyse og du ikke kan nå at bremse nyset, fordi det kommer på et splitsekund, det samme sker når nogen rammer et af vores blå mærke, bang.. vi bliver trigget.
Når det sker i parforholdet sker det ofte på baggrund af en adfærd fra din partner, noget vedkommende gør eller siger, som så udløser en reaktion hos dig, fordi du mærker noget indeni dig. Det kan være noget partneren lige sagde, et særligt blik, måden hvorpå vedkommende kiggede ned i mobil tlf. et løftet øjenbryn, en lille kritisk kommentar eller en venden sig bort fra dig.
Der kan opstå mange muligheder for at blive trigget af noget partneren gør og særligt, hvis parrelationen er udfordret.
Dine blå mærker er dine og det er noget, du med fordel kan tage dig af og give omsorg, fordi det er forbundet med stærk følelsesmæssig smerte og uhensigtsmæssig adfærd. Når du mærker det, reagerer du nemlig automatisk og den reaktion/adfærd fra dig, vil påvirke din partner og aktiverer dennes blå mærker. Så starter mønsteret, cyklussen, spiralen eller hvad vi ellers kan navngive det. Det er den måde i kommunikerer på, råber, kritisere, lukker af osv.
Dette påvirker helt sikkert jeres forbindelse, hvilket jeg ofte oplever i parterapien.
Få kendskab til hinandens triggere som hjælp til bedre kommunikation
Eksempler på triggere inkluderer ofte noget af nedenstående:
• At føle sig dømt, kritiseret, magtesløs, utilstrækkelig: Hvis en person tidligere har oplevet hård kritik, kan selv mild feedback i et nuværende forhold udløse stærke følelsesmæssige reaktioner.
• At føle sig ekskluderet: Tidligere oplevelser af at blive valgt fra, udelukket fra sociale grupper eller familiebegivenheder kan gøre en person særligt følsom over for situationer, hvor man føler sig udenfor.
• At føle sig negligeret eller overset: Har man en historie med at blive overset, mangle opmærksomhed og kærlighed kan man nemt komme til at reagere stærkt, når man føler, at partneren ikke giver en opmærksomhed, eller prioriterer tilstrækkeligt dig og mig tid.
Du kan prøve at være undersøgende på dig selv. Tænk over i hvilke situationer, du oplever at blive trigget.
Tænk over hvilken adfærd din partner har, når det udløser en reaktion i dig. I disse situationer, når du bliver trigget, kan du øve dig i, at kigge på sig selv. Find ud af, hvad du gør, din egen reaktion og adfærd. Hvad vil du typisk se dig selv gøre når det sker?
Tænk over og mærk lidt efter inden i dig, hvad tror du, at det handler om? Hvad minder det dig om fra tidligere i sit liv?
Hvilke behov og længsler gemmer der sig og hvordan får du udtrykt de behov på en blidere og ærligere måde overfor din partner?
Du må lære at forstå dine egne sårbarheder og udtrykke dem uden at skubbe din partner væk.
Det er relevant at identificere og forstå både sine egne og partnerens triggere for at forbedre kommunikationen. Det er en måde, hvorpå par kan reducerer episoder med sårede følelser og afstand – en måde at styrke forbindelsen til hinanden.
Hvordan triggere spiller en rolle i kommunikationsudfordringer
Vi bliver nemmere trigget, når der er følelsesmæssigt afstand i parforholdet, når vi mærker ”tab af kontakt”, manglende connection i hverdagen osv.
Typiske følelsesmæssige triggere, blå mærker vi alle har i forskellig grad, kan udløse stærke reaktioner under samtalen, hvilket forværrer situationen.
• Jeg føler mig kritiseret → Når en partner kommenterer noget, kan det opleves som et angreb, selvom det slet ikke var ment på den måde.
• Jeg føler mig afvist → Hvis ens partner trækker sig væk eller ikke viser interesse, kan det udløse en følelse af ikke at være ønsket.
• Jeg føler mig skamfuld → En kommentar eller en situation kan minde en om tidligere oplevelser med skam, f.eks. fra barndomshjemmet eller skolegården.
• Jeg føler mig overset → Når man ikke føler sig hørt eller værdsat i samtalen.
• Jeg føler mig kontrolleret → Når en partner giver råd eller forslag, kan det trigge en følelse af at blive styret eller kritiseret.
• Jeg føler mig forladt → En partner, der trækker sig under en konflikt, kan udløse frygt hos den anden for at blive forladt.
• Jeg føler mig ikke god nok → Hvis en partner ubevidst trykker på en usikkerhed, kan det trigge følelser af utilstrækkelighed.
• Jeg føler mig uretfærdigt behandlet → Når man føler, at ens partner ikke ser ens perspektiv eller giver en skylden for noget man ser anderledes på.
• Jeg føler mig usikker → Hvis en situation minder en om tidligere usikkerheder, kan det føre til stærke forsvarsreaktioner.
• Jeg føler mig ydmyget → Når en partner griner ad noget, man siger, eller gør en opmærksom på en fejl foran andre.
• Jeg føler mig sårbar → Når man åbner sig op, deler noget svært og ikke føler, at ens partner lytter, er nærværende eller ikke tager det alvorligt.
Sådan håndterer du en trigger
Få indsigt i hinandens triggere. Det gør det nemmere at identificere uhensigtsmæssige mønstre, som tager jer væk fra hinanden og skaber følelsesmæssig afstand. På den måde skabes bedre betingelser for, at håndtere konflikterne med forståelse og omsorg fremfor forsvar og angreb.
Det vigtigste er at blive bevidst om sine egne triggere, dele dem sårbart og tage ejerskab over sin reaktion.
Bliv opmærksom på, at du er trigget
– Når du mærker en stærk følelsesmæssig reaktion (vrede, frygt, skam, afvisning), så stop op et øjeblik. Du oplever det fordi noget i din partners adfærd ramte noget i dig. (Det er ofte ikke Partnerens skyld, at du har de her gamle ”blå mærker”)
– Læg mærke til din krops reaktion: Spænder du op? Bliver din puls hurtigere? Føler du dig overvældet?
Tag en pause, hvis nødvendigt
– Hvis du er for ophidset til at tale konstruktivt. Har behov for at flygte Bliver overvældet og tavs så sig: “Jeg har brug for tid til at falde til ro. Jeg vil gerne fortsætte samtalen, kan vi gøre det i morgen?”
– Pause på mindst 30-40 minutter, hvor du laver noget beroligende. Gå tur, træk vejret dybt, lyt til musik. Det hjælper med at bringe nervesystemet tilbage i balance.
Identificer din trigger og dens oprindelse
– Spørg dig selv: Hvad blev jeg trigget af?
– Minder det dig om tidligere oplevelser (barndom, tidligere relationer, gamle konflikter)?
– Giv dig selv omsorg, tal kærligt til dig selv fremfor selvbebrejdelser.
– Hvad gør dig rolig, får dig til at føle dig tilpas?
Skab god kommunikation i parforholdet ved at
Skab god kommunikation – del din oplevelse med din partner uden at angribe
Brug en blid opstart og “Jeg”-udsagn i stedet for kritik.
Eksempel:
“Du kritiserer mig altid, jeg kan ikke holde det ud!”
“Da du sagde det, følte jeg mig kritiseret, og det mindede mig om, hvordan jeg ofte følte mig dømt som barn. Det gør mig ked af det og får mig til at trække mig.”
Skab god kommunikation – lyt med empati og bekræft din partners følelser
Deler din partner en trigger med dig, så undgå at forsvare dig eller forklare, hvorfor h¤n ikke burde føle sådan.
Sig i stedet:
“Det giver mening, at du føler sådan. Jeg vil gerne forstå dig bedre.”
“Det var ikke min intention at såre dig. Hvordan kan jeg støtte dig bedre i disse situationer?”
Skab god kommunikation i parforholdet ved at arbejde sammen om at minimere fremtidige triggere
Når begge parter forstår hinandens triggere, kan der gøres en indsats for ikke at ramme dem unødigt.
Hvis du ved, at din partner har en trigger omkring afvisning, kan du være ekstra opmærksom på at vise h¤n, at h¤n er ønsket og elsket. 
Eks: “Når du kigger ned i din mobil, mens jeg taler, føler jeg mig ligegyldig. Det minder mig om, at min mor aldrig lyttede til mig som barn.”
Partneren lytter og svarer: “Jeg forstår. Det var ikke min intention at få dig til at føle dig overset. Jeg vil gerne gøre en indsats for at være mere til stede, når vi taler.”
At håndtere triggere handler om selvindsigt, sårbar deling og empatisk lytning.
Når man som par arbejder med sine triggere på en bevidst måde, kan konflikter blive en vej til større forståelse og forbindelse – i stedet for gentagne, fastlåste skænderier.
Hvad kan I gøre, når kommunikationen går skævt?
Et hyppigt problem er; hvem har ret – frem for at anerkende, at ting oplever forskelligt.
Når vi “korrigere” hinandens oplevelse, kommer vi til at afvise snarere end at forbinde os, hvilket skaber kommunikationsudfordringer.
Det er normalt og sundt med forskellige oplevelser af den samme situation. Det betyder ikke, at én af jer tager fejl – men at I har forskellige perspektiver, som begge er gyldige.
Skab god kommunikation i parforholdet med handling. Når kommunikationen er blevet svær, kan I stadig reparere:
1. Stop op og anerkend problemet
I stedet for at fortsætte i de samme mønstre, så stop og sig det højt: “Jeg synes, det er blevet svært for os at tale sammen”. Det kræver mod – men kan være første skridt til forandring.
2. Tag ansvar for din egen del
Undgå fristelsen til at pege på den andens fejl og spørg dig selv: Hvordan bidrager jeg til, at vi mister forbindelsen? Hvad kan jeg gøre anderledes?
3. Lav en ny start – én samtale ad gangen
I behøver ikke løse alt på én gang. Start med små, ærlige samtaler. Vær tydelige omkring intentionen: “Jeg vil gerne forstå dig bedre.” Det skaber tryghed og gør det nemmere at dele svære ting.
4. Få hjælp, hvis I sidder fast
Nogle gange er der brug for en neutral tredjepart – fx. en parterapeut – for at skabe kontakt og finde nye veje i kommunikationen.
At få hjælp er ikke et nederlag – men derimod en investering i relationen.
Sammenlign det med smerter i tænderne, der ikke går væk, selvom du bruger tandtråd og skifter tandbørste. Så tager du sikkert til tandlægen.
Jeg gætter på, at du ikke har lyst til at have ondt i tænderne og du ønsker nok at beholde dem i mange år, hvilket kræver en indsats -og af og til et tandlægebesøg.
Hvordan kan vi reparerer efter en konflikt?
Alle par kommer til at såre hinanden – det er uundgåeligt. Forskellen på stærke og sårbare par ligger ikke i, om de begår fejl, men i hvordan de reparerer dem.
Afhængig af skadens omfang kan en “reparation” være et blik, en undskyldning, en hånd på låret – eller andet som signalerer: “Jeg vil gerne genskabe kontakten.”
Små reparationer i hverdagen øger trygheden og forebygger følelsesmæssig afstand. Par kan derfor med fordel skabe en kultur med reparation.
Eksempel: I har haft en ophedet diskussion om penge.
• Den ene siger senere: “Undskyld, jeg kom til at lyde meget hård. Det var ikke min mening, kan vi starte forfra?”
• Den anden svarer: “Tak – det betyder noget for mig, at du siger det.”
Eksempel: Den ene har virket irritabel hele dagen.
• Senere siger vedkommende: “Jeg har været lidt kort for hovedet i dag. Jeg tror, jeg er stresset – det er ikke din skyld.”
• Partneren svarer: “Tak for at sige det. Det hjælper mig til ikke at tage det så personligt.”
Eksempel: En samtale går skævt og bliver anspændt.
• En af jer tager initiativ: “Skal vi tage en pause og prøve igen?”
Undlad at sige ”jeg kan se at du har brug for en pause”- det kan være konfliktoptrappende fordi den anden kan føle sig forkert og kritiseret.
Du kan bede om en pause, fordi du selv har brug for det eller spørge om I skal tage en pause.
Par - øvelse
Skab god kommunikation i parforholdet.
Sæt jer sammen i fredstid og lav en fælles liste over små reparationstegn, som i kan bruge i dagligdagen.
I kan lade jer inspirere og fx bruge:
• Et bestemt ord eller sætning (“Skal vi prøve igen?”, “Pause?”, “Vi vil hinanden, ikke?”)
• En fysisk gestus (hånden på sit eget bryst, et knus, øjenkontakt)
• Et lille ritual (at tage hinandens hænder, trække vejret sammen)
Tilføj selv andre ting hvis i kommer på noget, der giver bedre mening for jer.
Brug listen aktivt i hverdagen og læg mærke til, hvordan små handlinger kan skabe stor følelsesmæssig forandring.
Forstå kommunikationen som en relationel muskel
Betragt kommunikationen som en relationel muskel. Ønsker du stærke muskler ved du, hvordan man gør.
Din relationelle muskel kræver også øvelser, gentagelser og vedligeholdelse.
Det er sjældent for sent at skabe en ny måde at tale sammen på.
Hver ærlig samtale med blid opstart og hvert lille “jeg savner dig” er en invitation til at finde hinanden igen.
Jeg anbefaler alle par at skabe plads til parrelationen i hverdagen. Et kram, et sødt ord, øjenkontakt, et smil, snak om, hvordan i har det.
Der er mange muligheder for at skabe kontakt uden at det bliver tidskrævende.
At sørge for par-tid hver uge er mere givende end blot at pleje sit parforhold på ferien 1-2 gange om året.
Er der ikke prioriteret tid til parforholdet er det nemt at komme til at opleve, at forbindelsen er præget af manglende kontakt og nærvær.
Relationen har brug for opmærksomhed – det er lidt ligesom haven der skal plejes, med næring ellers dør den. 
Næringen i parforholdet er at bruge tid, hvor i oplever kontakt. Måske kan i starte med en date, hvor i får talt sammen. En gåtur, en snak om gamle minder fx da i mødtes, hvad i forelskede jer i, hvad drømte i om og hvad drømmer i om lige nu.
Det er vigtigt, at i fortsat plejer og bygger på jeres venskab og bliver mere ærlige om, hvad der er svært.
Når vi kommunikere bliver vi alle fanget i det negative mønster af og til. Vi rammes alle af triggere, som er knyttet til tidligere oplevelser. Dette får folk til at reagere mere intenst, end situationen egentlig berettiger.
Identificer og forstå jeres triggere, som et led i at reducere kommunikationsudfordringer – det bidrager til at styrke jeres relationelle muskel. 
Afslutning
Alle par kommer til at såre hinanden – det er uundgåeligt. Forskellen på de sunde og langtidsholdbare parforhold handler ikke om, at der ikke begås fejl, men derimod om, hvordan de repareres. Reparationsforsøg, der kommer fra et ærligt sted, er et signal om, at “Jeg vil gerne genskabe kontakten til dig.”
Konflikter starter ofte med kritik og eskalerer gennem forsvar, foragt og tilbagetrækning. Men hvis man som par lærer at styre samtalen fra start, kan de værste faldgruber undgås. Vær blide ved jer selv og husk på, at der er brug for handlinger og mange gentagelser.
Jeg tror, at de fleste par, som oplever kommunikationsudfordringer har mulighed for, med nye handlinger, tryghed og åbenhed, at finde vejen tilbage.
Nogle formår selv at gøre det og andre kan med fordel søge hjælp hos en parterapeut. Denne kan hjælpe med at skabe et trygt rum. Styre samtalen og støtte parret i at få nye erfaringer med at kommunikere mere hensigtsmæssigt, så begge føler sig hørt, forstået og respekteret.
Med parterapi er det ofte muligt at skabe øjeblikke med dybere kontakt, ro på nervesystemet og på sigt genskabe forbindelsen – connection – mellem parret.
Ønsker du mere viden om kommunikationsudfordringer så læs min artikel: “Kommunikationsudfordringer i parforholdet”.
Du kan også læse: “Genfind lyst og nærhed”, med inspiration og øvelser.
“Manglende sexlyst,” giver indblik i faktorer, der påvirker lysten og inspiration til hvad du kan gøre.
“Få mere sexlyst”, handler om hvordan man kan få mere sexlyst.
Følg mig gerne på instagram: parterapeut-sussihansen.
Her finder du forskellige temaer, viden, inspiration og konkurrencer med gratis terapi mm.
Indholdet på instagram er kogt ned, lidt som en Maggiterning.
Er der et ønske om terapi, så er du eller i velkomne i min praksis.
Book tid ved at skrive til sussi@parogpsykoterapi.dk eller udfyld kontaktformularen, klik her.
Kilder
Inspiration og viden i denne artikel stammer fra teoretisk viden og praksiserfaring.
Anvendte kilder:
– John Gottman parterapeut og forsker med mere end 40 års erfaring. J. Gottman er respekteret for sin forskning i parfold og hvad der især kendetegner det sunde og langtidsholdbare parforhold.
Hans viden og resultater er anvendt verden over. Han og husturen Julie Gottman har udgivet adskillige bøger, artikler og you-tube videoer mm.
– Jette Simon, den anerkendte psykolog og parterapeut, der bragte den emotionsfokuseret parterapi til Danmark. Jette Simon uddanner parterapeuter, afholder workshops og har medvirket i “vi kæmper for at overleve” – parforhold i krise. Derudover har Jette Simon arbejdet sammen med Sue Johnson, som er kendt som “moderen” af EFT.