Artikel. “Er der noget galt med vores parforhold?” 10.1.2026. Af par -og psykoterapeut MPF Sussi Helene Hansen
”Tror du, at der er noget galt med vores parforhold?” Det spørgsmål har jeg hørt nogle gange, når folk henvender sig for at få parterapi eller når et par sidder sammen med mig i terapien.
Fornemmelsen af at der er noget galt kan opstå som en vag fornemmelse af, at noget ikke føles som før. Eller det kan komme i kølvandet på konflikter, afstand, manglende lyst, ensomhed eller følelsen af at leve mere som kolleger end som kærester.
Måske er der flere skænderier end før. Måske er der blevet længere mellem de gode samtaler, latteren eller den fysiske kontakt. Eller måske føles forholdet bare fladt. Ikke nødvendigvis forkert – men heller ikke specielt levende.
Måske ér der noget i vejen med parforholdet uden at det går i stykker af den grund.
Når der er en fornemmelse af, at der er noget galt, kalder det i hvert fald på et service eftersyn og øget opmærksomhed, omsorg og handling.
Men det korte svar på om der ér noget galt med parforholdet er i virkeligheden, at jeg ikke ved om der er noget galt med folks parforhold. Alene af den grund, at vi kan have meget forskellige grænser for, hvad vi synes er et tilfredsstillende parforhold.
Jeg vil beskrive de klassiske udfordringer i parforholdet, som får folk til at føle, at der er noget galt -og som påvirker og udfordrer parforholdet og kan ende med egentlige parkriser –og som får en del til at give op og gå hver til sit.
I starten fylder forelskelsen meget. Man vil hinanden, tænker på hinanden, savner hinanden og er typisk i meget fysisk og følelsesmæssig kontakt.
Med tiden kommer hverdagen: arbejde, børn, ansvar, træthed, logistik og hverdagens gentagelser.
Mange par glider langsomt over i et samarbejde, hvor det praktiske fylder væsentligt mere end det følelsesmæssige.
Den mystik og spænding vi engang mærkede, opstår ikke rigtig længere – medmindre vi altså sørger for at skabe den.
Med tiden bliver der talt om:
– Hvem henter børn?
– Hvem handler?
– Hvad skal vi have til aftensmad?
Men sjældnere om:
– Hvordan har du det egentlig?
– Hvad savner du?
– Hvad drømmer du om?
Når relationen primært bliver funktionel, er det nemt at komme til at føle sig uønsket, utilstrækkelig og ensom – også selvom man har dejlige børn og har en masse praktiske ting sammen.
Der er nogle temaer, der går igen hos de fleste par. Et af de mest udbredte handler om ubalancer i ansvar og bidrag i hverdagen.
Hvem tager sig af børnene, rengøringen, madlavningen, planlægning, aula, gaveindkøb og det mentale overblik?
Når ansvaret opleves ulige, kan det skabe afstand – også selvom det ikke er ment ondt fra den mindst bidragende part.
Kommunikationen går skævt. Mange par taler mest om praktiske ting og mindre om det, der virkelig betyder noget. Der tales uden at lytte ordentligt til hinanden og mange siger, at deres partner simpelthen ikke forstår dem længere. Der opstår misforståelser, forsvar og kritik og det slider langsomt på relationen.
Der ses også forskellige behov for nærhed. Den ene længes måske efter dybere samtaler, den anden efter mere fysisk kontakt. Det kan skabe en smertefuld dynamik, hvor begge føler sig forkerte, afviste eller overset.
Der er oftest forskelle på sexlysten og den seksuelle lyst og intimiteten ændrer sig også over tid. Der kan blive færre kram, kys og seksuel kontakt. Disse forskelle kan skabe pres, afvisning og usikkerhed.
Stress, børn, arbejde og livsfaser påvirker sexlyst og intimitet langt mere, end de fleste er bevidste om.
Manglende tid og prioritering af parforholdet er en anden hyppig udfordring. Børn, arbejde og træthed fylder, og parforholdet bliver nedprioriteret – ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi alt andet presser sig på. Det kan føre til ensomhed, selvom man lever sammen.
Endelig kan forskelle i værdier give udfordringer. Det kan handle om forskelle på pengeforbrug og den generelle økonomi. Forskelle i børneopdragelsen, grænser, sundhed, skærmtid og rengøringsstandard.
Mange par bærer rundt på sårede følelser, der aldrig rigtig er blevet talt igennem eller repareret. Tidligere skuffelser i parforholdet, svigt, kritik eller konflikter kan med tiden lægge sig som en usynlig mur mellem parret.
Derudover rammes alle par på et tidspunkt af eksistentielle kriser som sygdom, stress, tab, overgangsalder, midtvejskriser, dødsfald eller jobmæssige udfordringer. Sådanne perioder vil altid påvirke parforholdets dynamik.
Relationelle påvirkninger udefra påvirker også t parfolds trivsel; fx svigerfamilie, familie, venner eller arbejdsliv. Indblanding eller kritik kan skabe irritation og sårede følelser mellem parret.
Når udfordringerne hober sig op, er det almindeligt at tvivle på parforholdet og fantasere om, om der mon findes “noget bedre” derude – vi påvirkes af vores swipe-kultur. Erfaringen viser dog, at mange af de samme udfordringer ofte følger med ind i et nyt forhold.
Mange par starter med at tale åbent, er nysgerrige og har en kærlig kommunikation.
Med tiden kan kommunikationen ændre sig og blive mere overfladisk og skarp – eller der kan opstå en ubehagelig tavshed imellem parterne.
Pga. misforståelser eller manglende forståelse er det nemt at antage ting som ikke er rigtige. Så begynder parterne at forsvare sig, eller kommer med kritik og der opstår måske gentagne skænderier.
Nogle par oplever fuldstændig tavshed, hvor de måske ikke taler sammen i flere dage eller uger og nogle råber højt af hinanden.
Ofte handler konflikter ikke om det, man konkret er i gang med at skændes om. Konflikter opstår typisk på baggrund af små misforståelser, som udvikler sig, men på et dybere plan handler det ofte om længsler efter at blive set, forstået og føle sig elsket.
En anden hyppig udfordring er forskellige måder at håndtere følelser på.
Den ene er opsøgende og vil tale, analysere og dele tanker og følelser. Den anden trækker sig, føler sig kritiseret eller overbelastet og har brug for mere ro til at tænke over tingene.
Det kan skabe en smertefuld dynamik, hvor den ene jagter kontakten, og den anden flygter fra presset.
Begge ender med at føle sig forkerte – den ene afvist, den anden invaderet.
Uden forståelse for forskelligheden kan det føles som at stå på hver sin side af en mur – eller sidde på hver sin lille Ø.
Alle mennesker har nogle gamle uforløste sår – følelsesmæssige ”blå mærker”. Disse er opstået i fortiden – under opvæksten og i tidligere forhold – og af og til kommer vores partner til at “ramme” et af de her “blå mærker”.
I et længere parforhold vil der også kunne være nogle gamle konflikter, svigt, løgne eller gammelt kritik som kan have lagret sig -og som af og til kan påvirke relationen, selvom man oplever at være “kommet videre”.
Det kan vise sig som mistillid, tristhed, sorg, skuffelse, undertrykt vrede, resignation eller lukkethed.
Ofte ses det, når den ene partners reaktion på noget, bliver større end situationen umiddelbart kalder på. Det sker fordi en gammel smertefuld følelse pludselig popper op i forskellige situationer.
Vores tidligere oplevelser ligger altid lagret, selvom vi måske egentlig har lagt det bag os og ikke tænker over det mere. Men kroppen husker det og pludselig kan et gammel svigt være blevet aktiveret i nervesystemet. Man kan se det som, at den enes indre alarm er blevet udløst -og det skaber altså nogle reaktioner.
Dette vil ofte bidrage til yderligere spænding og optrapning.
Mange par oplever manglende prioritering af “os”.
Når arbejde, børn og pligter fylder det hele, kan parforholdet komme til at køre på rutine – ikke fordi man ikke vil hinanden, men fordi overskuddet og opmærksomheden mangler.
Som nævnt forandrer lysten sig gennem livet. Træthed, stress, børn, sygdom, hormoner, alder, livsfaser og kvaliteten af kommunikationen påvirker lysten.
Når par ikke taler åbent om manglende sexlyst eller intimitet, kan der opstå meget sårbare følelser.
Måske mærker man usikkerhed, skam, følelsen af afvisning, utilstrækkelighed og ensomhed.
Man kan sagtens ligge ved siden af hinanden og alligevel føle sig meget alene.
Følelsesmæssig afstand opstår sjældent sådan pludseligt, men mere over tid – medmindre der er sket noget drastisk imellem parret.
Over tid mister en del par fornemmelsen af, hvem man er sammen som par, og hvad der binder én sammen udover evt. børn.
Afstanden vokser når:
Par holder igen med at have fysisk berøring og følelsesmæssig kontakt.
Par stopper med at dele deres sårbarheder (fx hvordan man har det, når det er svært og hvad man længes efter).
Den ene eller begge to holder op med at håbe – måske for ikke at blive skuffet.
Mange par lever som venner og fungerer måske godt udadtil – men har enten lukket af til følelsesmæssigt savn eller mærker tydeligt savnet af nærhed og følelsen af at være forbundet til hinanden.
Man kan sagtens være sammen – uden at føle sig forbundet.
Ja.
Langt de fleste par oplever timer, dage eller perioder med afstand, tvivl, konflikter eller følelsen af at være kørt lidt fast.
Det betyder ikke, at parforholdet eller den enkelte er forkert.
Det betyder, at parforholdet er påvirket af livets udvikling, sårbarhed og forandring.
Et parforhold er ikke en tilstand.
Det er en proces – noget det enkelte par skaber sammen og vedligeholder – ellers dør de varme følelser med tiden. Og det vil kunne medføre yderligere afstand mellem parterne.
1. Tal om det, der er svært – uden verbale angreb
Prøv at tale ud fra jer selv:
“Jeg føler mig alene, når vi ikke taler sammen” ”Jeg savner noget af det vi to var gode til”
i stedet for:
“Du gider aldrig høre på mig.”
Det skaber større mulighed for at i kan tale om tingene i stedet for at skændes om, hvem der er den mest skyldige.
2. Genskab kontakt før I løser problemer
Mange vil løse ”problemet” – før de forstår hinanden lidt dybere og er i god kontakt.
Men uden tryghed og nærhed i parforholdet, kan det være svært at få en løsning til at holde ved.
Selv små -og det man kan tænke er ubetydelige handlinger har faktisk stor betydning:
– Øjenkontakt
– Berøring
– Små beskeder
– Fælles tid uden skærme
– At vise oprigtig interesse for hinanden – lytte, bruge tid sammen, vise engagement og dyrk venskabet
3. Lær hinandens forskellighed at kende
Selvfølgelig er der forskelle I parrets måder at føle, tænke og reagere på.
Evt. forskelligheder er ikke fejl ved den anden part – selvom det kan være nok så irriterende.
Spørg ind til hinanden:
– Hvad gør dig tryg – og hvordan kan jeg bidrage til at gøre dig tryg?
– Hvad gør dig utryg – og fortæl hvordan du selv tror, at du sommetider kommer til at bidrage til din partners utryghed.
– Hvad længes du efter?
4. Tal også om lyst, krop og intimitet
Ikke kun når det er blevet svært imellem jer – faktisk helst inden, så det bliver mere naturligt og trygt at kunne tale om.
Vær nysgerrige på hinandens lyst og manglende lyst – helt uden anklager og pres.
Lyst er altså ikke altid noget, man oplever at have eller ikke have. Og ja, det lyder måske kryptisk.
Sexlysten kan sagtens være der uden at den mærkes spontant, det er 100% normalt. Og så er sexlyst stærkt påvirket af relationen, tryghed, pres, krop og liv mm.
Parterapi er ikke kun for dem, hvor parforholdet er blevet så udfordret, at parret er ved at blive skilt eller på anden vis er på vej væk følelsesmæssigt.
Parterapi er også for alle dem, der ønsker at forstå hinanden bedre. Forebygge at parforholdet ender tomt, ensomt og kærlighedsløst.
Parterapi er også en mulighed for at Hele det, der gør ondt – og styrke det, der stadig lever, men måske ikke mærkes så meget i dagligdagen – kærligheden.
I parterapi er det ikke urealistisk at drømme stort. Om et passioneret kærlighedsliv med connection, dybe samtaler, intimitet og sex og meget mere.
Der er mulighed for at få nye erfaringer med at forstå hinanden dybere. Finde frem til de værktøjer, som kan være hjælpsomme og som kan styrke kærligheden og få par til at føle sig elsket – igen.
Parterapi koster penge men helt sikkert ikke i nærheden af hvad en skilsmisse koster.
Nogle gange skal der faktisk kun få sessioner til at skabe ændringer i parforholdet.,
Måske er der noget, der er svært eller gør ondt.
Måske er der sket et tillidsbrud – utroskab eller andet.
Måske mangler der noget eller opleves et savn efter noget bestemt.
Måske er der ting eller emner, der ikke er blevet talt om eller noget i parforholdet, som ikke har fået opmærksomhed.
Men ofte er der ikke noget, der er ødelagt til evig tid eller ikke kan repareres – hvis i vil.
Men der er ofte noget, der kalder på opmærksomhed, omsorg og nye handlinger – og uden handling sker der kun mere af det samme.
Et godt, tilfredsstillende, kærligheds fyldt parforhold er ikke noget, der kommer af sig selv.
Det er noget, parret selv skaber og vedligeholder – igen og igen. Det samme gør vi i øvrigt med vores gamle bil, huset, haven –og tænderne for den sags skyld.
Alt skal holdes vedlige – også dit parforhold – ellers går det i stykker.
Men heldigvis behøver det slet ikke at være hårdt arbejde eller store ”ting” der skal gøres for at vedligeholde parforholdet. Det erfarer mange par, når de har været forbi ”par-mekanikeren” – parterapi.
Og for nogle pars vedkommende kan der allerede ske en begyndende forandring med et par ”simple” spørgsmål:
Hvordan har vi det egentlig sammen – og hvad længes vi efter? ”Hvad kunne give mening at vi to prøvede at gøre ved det”?
Er man et svært sted kan sådanne snakke dog være vanskelige at tage hul på selv. Det skyldes, at de også kan sætte gang i nye misforståelser, de omtalte gamle sår og uoverensstemmelser. I så fald kan det være godt med en tredje part til at hjælpe parret til at opnå en dybere forståelse af hinanden.