Et psykisk traume kan forstås som en skade eller et sår på sjælen efter en ubehagelig, chokerende og ofte meget skræmmende hændelse(r). Det er svært at rumme indenfor sit eget meningssystem. Det som er sket er svært at forstå.
Et traume handler om en trussel udefra. Det kan udløses af enkeltstående hændelser som fx et dødsfald. Et overgreb. Voldtægt. Bilulykke. Brand. Utroskab eller truslen på eget liv.
Traumer kan også være forårsaget af, at man har været udsat for længerevarende fysisk og psykisk vold i parforholdet. Det kan skyldes omsorgssvigt i barndommen. Det kan også give traumer, at være blevet udsat for mobning.
Det traume man har været udsat for kan ikke fjernes, det skete er sket. Smerten kan blive mindre og det er muligt at opnå glæde igen.
Bearbejdningen handler ikke om at fjerne men om at blive mere fri af fortiden. Det er en generindringsproces.
Formålet med terapien er at blive hjulpet tilbage til sig selv, fra der hvor man blev smerteligt trukket væk fra sig selv.
At få dit liv tilbage, hvor du kommer mere tilbage til dig selv, mærker mindre smerte og i højere grad kan leve det liv, du ønsker.
Efter et traume er det blevet et vilkår at deale med, at noget kan ske.
Før traumet havde man lettere adgang til en naiv forestilling om, at sådanne ting ikke sker. Fordi hændelsen skete og har været ens virkelighed, kan man ikke længere lave den slags selvbedrag.
Nervesystemet er påvirket og bevidstheden om, at det kan ske (igen) er tilstede.
Mennesker reagerer forskelligt, men hændelsen gør det typisk svært at fungere som før, i enten kortere eller længere tid.
Både kroppen, hukommelsen, følelserne og handlingerne påvirkes og kan forstærke hinanden negativt.
Traumet kan forværres uden støtte. Vi tåler meget, hvis vi får hjælp til at skabe mening og får anerkendelse for smerten, følelserne og sorgen, der er forbundet med oplevelsen.
Lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at få skabt mening og må man gå alene med det. Så stiger risikoen for, at oplevelsen låser sig fast i bevidstheden og i kroppen. Derved kan oplevelsen sætte sig som et traume, hvor man i forskellige situationer husker og sanser det som er hændt. Det kan føles præcis, som dengang det faktisk skete.
Noget af det vanskelige med traumatiske oplevelser er at følelser, tanker og utryghed fra dengang kan påvirke næsten på samme måde, som da traumet hændte Den smertefulde oplevelse fra dengang kan fylde i nutiden som om, at det ér éns nutid, selvom man havde lagt det bag sig. Skubbet det ud af sin bevidste bevidsthed.
Eksempelvis kan der foregå noget, som minder én om hændelsen uden, man er bevidst om det. Hjernen reagerer som om, at hændelsen fra dengang sker i nuet. I virkeligheden kan det ubehag, der mærkes være udløst af tidligere traumeoplevelser.
Der kan også være et indre pres, man ikke orker at forholde sig til mere, hvilket kan komme til udtryk i form af kropslige reaktioner.
Noget vores bevidsthed har svært ved er, hvis historien om det skete ikke hænger ordentligt sammen. Så vil man typisk vende tilbage til dette hul i historien. Køre fast i grublerier for at finde en sammenhæng. Bevidstheden prøver at få hele historien fortalt. For at opnå meningsskabelse.
Den traumeramte kan se billeder for sig, som ikke nødvendigvis er set i virkeligheden. Det er selvskabte billeder, der gentager sig. Det kan være meget smertefuldt og virker ikke særligt konstruktivt, når man bare ønsker at hele.
Traumatisering kan opleves som en fornemmelse af at være ude af sig selv. Være ved siden af sig selv. Det er en af de alvorlige konsekvenser.
Det kan give sådan en følelse af ikke rigtigt at være ordentlig tilstede i livet.
Nogle oplever ligefrem en fornemmelse af at være fremmede i verden.
Traumet kan altså gå ind og ødelægge evnen til at være nær sig selv.
Kan man ikke være nær sig selv, er det vanskeligt at være nær andre. På den måde kan det påvirke relationer og skabe følelsesmæssig distance til de vigtige andre i ens liv.
Helingsprocessen eller sorgprocessen er en svær balance, fordi man på en måde kun kan være nær sig selv, når man er i sorgen. Det kan være en udfordring at skulle forholde sig til, at man også er i livet og skal videre. Dette kan være svært at holde ud, fordi man ikke rigtigt er nær sig selv.
Jeg arbejder narrativt og inddrager elementer fra emotionsfokuseret terapi (EFT). Terapien foregår i trygge rammer, med omsorg og empati.
Det er altid dig og dine behov, der er i centrum. Derfor finder vi ud af, hvad netop du har brug for at tale om.
Ved siden af historien om det ubærlige, vil der også vil være en historie om de responser, handling(er) du havde på det som skete. Der vil typisk dukke noget op, som er hjælpsomt fremadrettet.
Vi kan i terapien arbejde nænsomt på, at gøre de ubehagelige minder tilgængelige for bevidstheden. På måder, der gør det muligt at forholde sig til dem.
Den traumatiske hændelse(r) kan blive en del af bevidstheden, med hjælp af sprogets evne til at blødgøre de smertelige erindringer, som også kan tilføres omsorg, beroligelse og refleksion.
Det handler om at genbesøge og genfortælle sine erfaringer. Mærke dem, forholde sig til dem og lade dem give mening, indtil der er overensstemmelse mellem det indre og ydre.
Vi kan arbejde på, få adskilt fortid fra nutid ved at undersøge, hvad der er nutidige følelser og fortidige følelser.
Som en del af bearbejdningen kan der også arbejdes med at finde frem til, hvad du havde brug for dengang, som er muligt at give dig selv nu eller få fra andre.
Vi undersøger modsætninger i fx det du oplever som begrænsninger i dit liv. Hvis noget begrænser dig må der også være noget, som ikke begrænser.
Derudover kan vi kigge på dine værdier, hvad der er vigtigt for dig i livet. Hvordan du kan komme nær dig selv igen. Vi undersøger, hvad der gør noget godt for dig og hvordan du kan se på dig selv med et mildere blik.
Du er meget velkommen til at ringe eller booke en tid ved at klikke her