Par, familie -og Psykoterapi

Få hjælp til at få det bedre ved depressions symptomer

Jeg tilbyder psykoterapi og kan hjælpe dig med at opnå lindring af dine symptomer. Du kan få det bedre og ændre negative tanker, så du kan komme tættere på det liv du ønsker.
Kontakt mig her

Hvad er en depression

De fleste vil opleve kriser, ulykker, dødsfald, sorg eller anden modgang i livet, der udløser nogle ubehagelige symptomer og det er normalt men ikke det samme som en depression.psykoterapi psykoterapeut depression roskilde
En depression er en ubehagelig tilstand der kan nedsætte livskvaliteten eller ligefrem opleves invaliderende fordi det kan være svært at passe sit, arbejde, uddannelse og andre gøremål. Folk kan ikke bare tage sig sammen og komme videre.

Depressioner findes i forskellige sværhedsgrader.
Man kan være i en let depressiv tilstand, hvor man kan passe sit job og hverdag, men med en nedsat livskvalitet og nedsat energi til resten af dagen. Når der er tale om en moderat depressiv tilstand er det typisk svært at fungere på arbejdet og i fritiden, der er typisk flere symptomer og problemer med søvn.
Ved en svær depressiv tilstand kan man slet ikke få sin hverdag til at fungere. Der er mange symptomer, der kan være selvmordstanker, psykotiske symptomer som vrangforestillinger og stemmer der opfordrer til selvmord eller andre ting.

Hvorfor får man en depression

Ifølge forskningen tyder det på, at der er kommet en ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre i hjernen. Stress og psykisk belastning kan påvirke balancen fordi tanker og følelser ændrer hjernens kemi. Psykologiske og sociale faktorer kan spille en rolle i udviklingen af depression, det kan dreje sig om omsorgssvigt, mobning eller overgreb i barndommen som bidrager til øget sårbarhed.
Såfremt man er i belastning over længere tid og man er biologisk eller psykologisk sårbar overfor depression vil man kunne udvikle en depression

Hvordan opleves depressions symptomer

Nogle af de symptomer man kan opleve i forbindelse med depression er efter sigende noget af det mest ubehagelige man kan forestille sig og det kan have store omkostninger – både for den enkelte og de pårørende.

Når man er i en depressiv tilstand, er man typisk nedtrykt, træt og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft uden en rimelig årsag til dette. Det kan være svært at koncentrerer sig og huske. Tankerne er negative, pessimistiske, humørsvingninger, oplevelse af en indre tomhed, irritabel, er måske grådlabil og livet kan føles tungt og uoverskueligt. Ting der tidligere gjorde personen glad kan nu føles mere ligegyldigt, hvilket kan være meget pinefuldt.

Man mister ofte lysten til sex og glæden generelt, hvilket kan have konsekvenser i familien og parforholdet. Mennesker der oplever disse symptomer er ikke i stand til bare at tænke mere positivt eller tage sig sammen. Der kan også opstå negative forventninger til andre mennesker og der kan være lyst til at trække sig fra sociale sammenkomster. Mange føler ikke, at de slår til og kan føle sig til besvær.

Både børn og unge kan rammes af depression. Der er tale om mange af de samme symptomer afhængig af alderen. Hos børn kan der opleves mere irritabilitet end nedtrykthed og der ses ofte en overdreven skyldfølelse hos børn og unge.

Behandling hos børn er den samme som hos voksne. Er der tale om mindre børn foretrækkes psykoterapi uden medicinsk behandling.

Ca. halvdelen af alle selvmord skyldes depression og det gælder både blandt unge og ældre. Man forventer at ca. 15% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet vil udvikle symptomer på depression.125.000 mennesker har tegn på moderat til svær depression, hvilket er behandlingskrævende. Ca. 75.000 har depressionssymptomer i den mildere grad, som af og til bedres på egen hånd med et støttende netværk.

Måske oplever du nogle af disse symptomer

  • Dyb tristhed
  • Træthed
  • Forstyrret søvn
  • Smerter i kroppen
  • Selvbebrejdelser
  • Skyldfølelser
  • Lavt selvværd
  • Grublerier

Dine tanker og følelser vil kunne forstærke dine symptomer. Du har formentlig en oplevelse af at du ikke kan få symptomerne til at forsvinde.

Individuel psykoterapi for depression

Uanset sværhedsgraden har psykoterapeutisk behandling vist sig at have god effekt. Jeg kan tilbyde psykoterapi som kan hjælpe dig til at få et mildere blik på dig selv og hjælpe dig med at ændre negative tankemønstre. Sammen arbejder vi på, at du skal få det bedre og med væsentlig færre eller ingen symptomer. Jeg arbejder narrativt og inddrager også min viden og erfaring med andre terapiretninger som emotionsfokuseret terapi (EFT), Metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi. Det er dig og din læge der tager stilling til medicinsk behandling fx med antidepressiv medicin.

Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen klik her.